Jesu Ligkæde i Torino
Skrevet af Administrator d. 23 februar 2010
Tur til Torino den 14. – 15. april 2010
På grund af for få tilmeldte aflyses busturen til Torino. Kontakt præsten og hør mere om evt. samkørsel i bil.
Da det i år er 10. gang siden 1578 at offentligheden har mulighed for at se det meget omtalte Jesu Ligkæde, der opbevares i domkirken i Torino, arrangerer Dansk Kirke i Sydfrankrig en bustur dertil med 1 overnatning på hotel med halvpension (aftensmåltid) i dagene 14-15. april 2010
Læs mere ved at klikke her...
Udvidet nyhedstekst
Da det i år er 10. gang siden 1578 at offentligheden har mulighed for at se det meget omtalte Jesu Ligkæde, der opbevares i domkirken i Torino, arrangerer Dansk Kirke i Sydfrankrig en bustur dertil med 1 overnatning på hotel med halvpension (aftensmåltid) i dagene 14-15. april 2010
Der er afgang onsdag den 14. april ca. kl. 8.00 fra parkeringspladsen ved Carrefour, Antibes. Derefter er der opsamling efter behov ved motorvejsafkørslerne mod Italien.
I Torino indkvarteres vi på 3-stjernet hotel (enten Diplomatic eller Novotel). Hotellet ligger udenfor Torinos bymidte. Når vi kommer til Torinos, er der mulighed for at gå på opdagelse i den gamle bymidte og nogle af byens mange serværdigheder enten sammen eller på egen hånd.
Ved aftenstid kører vi ud til hotellet, bliver indkvarteret, hvorefter vi spiser i hotellets restaurant.
Torsdag den 15. april går turen igen til Torinos bymidte, hvor vi går på opdagelse, indtil vi om eftermiddagen skal se Jesu Ligklæde i domkirken. Derefter kører vi tilbage til Nice. Vi forventer at ankomme til Nice omk. 21.00
Pris: 170 euros pr. person i dobbeltværelse og 200 euros pr. person i enkeltværelse.
Bindende tilmelding og betaling til kirkens præst senest den 19. marts
Udførligt program med opsamlingstidspunkter kommer snart. Kontakt evt. kirkens præst på 04 93 29 08 44 eller mail: pastor@rivierakirken.org og hør mere.
Læs mere om Jesu Ligklæde på den officielle hjemmeside ved at
klikke her.....
Nedenfor kan Max Ulrich Klinkers artikel om Jesu Ligkæde læses (bragt i Kirkenyt nr. 149):
Jesu Ligklæde
af Max Ulrich Klinker
Eftersom der fra den sydfranske-italienske grænse over til Torino kun er små 300 km, kan det måske være interessant for læserne af Kirkenyt at få del i en lokal verdensbegivenhed? Mange hundrede tusinde mennesker fra hele verden forventes at valfarte til Torino i dagene 10. april til 23. maj 2010. For i Torino eksisterer der et stykke klæde som påstås at være knapt 2.000 år gammelt. Det er et ligklæde, og det ligger i byens domkirke.
Det udstilles kun sjældent. Sidste gang var i 2000. I de seneste 500 år har det herudover kun været vist for offentligheden i 1998, 1978, 1973, 1969, 1933, 1931, 1898 og 1578.
Ligklædet er påfaldende bemærkelsesværdigt. Det har altid været genstand for meget diskussion. Er det et falsum? De videnskabelige diskussioner har bølget frem og tilbage i mange år, og gør det fortsat. Uanset har det blandt troende været holdt for et af de mest håndgribelige beviser på Jesus. Historien om ligklædet er historien om Jesu korsfæstelse i Jerusalem og det stykke klæde af hør Han blev svøbt i efter nedtagelsen i år 33 e.Kr.
Hvad ser man på dette ligklæde?
Traditionen med brug af ligkæde går helt tilbage til oldtidens Ægypten. Skikken med at begrave en afdød i et aflangt stykke stof blev også anvendt blandt jøderne på Jesus tid. Ligklædet i Torino er 4,36 m. langt og 1,10 m. bredt. Det er beigefarvet og indeholder aftryk af en voksen mandsperson på samme måde som man ser en billedfilms negativ. Eftersom linnedet er langt og den afdøde var indsvøbt, ser man personen afbilledet både for- og bagfra. To nutidige amerikanske forskere, civilingeniøren Stevenson og filosoffen Gary R. Habermas beskriver afspejlingen sådan: ”Det er et billede af en mand med skæg og med en højde på ca. 178 cm. Han er 30 – 35 år gammel og vejer omkring 79 kg. Der er tale om en velbygget og muskuløs mand: En mand som er vant til manuelt arbejde”. Blodet er fastslået til at være mandsblod af typen AB.
Iagttager man ligklædet grundigt, ser man, at mandspersonen har været udsat for pinsler, der har sammenfaldende lighedspunkter med Bibelens beretning om Jesu død. (Matthæus 27,59, Markus 15,46, Lukas 23,53 og Johannes 19,40). Piskeslag på ryggen og på benene ses tydeligt. Endda med mærker fra de jernkugler, der dengang var en del af en romersk pisk. Man ser blodmærker på pande og baghoved, som svarer til beretningen om den tornekrans, man pressede ned over Jesus hoved for at gøre nar af ham. Der er skrabesår på skuldrene, hvilket kan være opstået da Jesus bar korset til Golgatha. Der er mærker fra nagler i håndroden. I det hele taget er der ikke synderlig uenighed om mandspersonen på ligklædet er blevet korsfæstet på samme måde som Jesus blev det.
Er afspejlingen et billede?
Hvordan er billedet på ligklædet blevet til? For så vidt angår blodpletterne, er de opstået i direkte kontakt mellem mandspersonen og klædestykket. Men herudover er og forbliver selve billedet et mysterium. Mere end 100 års forskning har endnu ikke kunnet give en entydig forklaring.
Det undrer, at billedet er tegnet uden penselstrøg eller anden form for manuel tegneteknik. Der er heller ikke anvendt pigment eller farvning. Det mest ejendommelige er måske, at billedet er et negativ. Det vil sige, at en eventuel kunstner i givet fald skulle have tegnet ”omvendt” i alle billedets facetter – en praktisk talt umulig opgave for et menneske. For hjernen kan næppe formå så konsekvent at konvertere lys og mørke og dernæst tegne. Bemærk dernæst, at der er ingen retningsbevægelse i billedet. Det er skabt uden nogen form for manuel bevægelse. De stofpartier som gengiver billedet, glider uden afgrænsning over i de dele af ligklædet, hvor der intet er. Der er heller ingen konturer i linnedet. Tilblivelsen kan således bedst sammenlignes med en projektion sådan som man kender det fra et fotografi. Fototeknikken er imidlertid først blevet udviklet i 1800-tallet. Med andre ord: Skulle Ligklædet være et falsum, måtte forfalskeren dels have været i besiddelse af hidtil ukendte teknikker og dels have været i stand til at tilføje detaljer som først er blevet synlige ved computeranimationer i vores tid. Det bedste forslag er fortsat, at billedet må være blevet skabt ved en stråling. I 1932 fremsatte forskeren de Malijay en hypotese, som af andre forskere er blevet gentaget i 1966: Billedet kan være opstået af det lys, som traditionen sætter i forbindelse med Kristi opstandelse.
Ligklædets rejse gennem tiderne
Som så meget andet, der har gennemlevet 2.000 års historie, har også Ligklædet haft et tumult forløb. Fra Jerusalem til Edessa i Mellemøsten, hvor der i Sofia-kirken i år 525 fremvistes et klædestykke med et specielt billede ”ikke skabt af menneskehånd”. I år 944 ankom linnedstykket til Konstantinopel – det som vi i dag kender som Istanbul, og hvor der er optegnelser om den franske kong Ludvig den 7. knælede ved det i år 1147. I en periode var det væk. Det hævdes med nogen usikkerhed at have været genstand for Tempelriddernes opmærksomhed i 1300-tallet, men dukkede så igen op i Troyes for senere at blive overført til Chambéry. Her var det nær gået tabt under en ildebrand i 1532, i det der dog brændte huller flere steder i klædestykket. Et par år efter udbedrede nonner fra Clarisser-Ordenen brandskaderne med stoflapper. Dem kan man fortsat tydeligt se. Senere kom ligklædet til Nice og videre til Vercelli i Italien inden det fra 1578 har været fast opbevaret i Torino. Dog afbrudt af Den anden Verdenskrig. I gennem de sidste flere hundreder år har det formelt set været i hertugen af Savoyens varetægt. Den forrige hertug testamenterede ved sin død i 1983 Ligklædet til Vatikanet, som har ladet forblive i Torino.
Ligklædet har som allerede nævnt været udstillet i 2000 og 1998 efter at være blevet reddet fra endnu en ildebrand i 1997. Besøgstallene i 1998 nærmede sig fire millioner og alligevel gik mange forgæves. Man åbnede derfor igen i 2000 for fremvisning. Domkirken i Torino har en permanent udstilling, men det omfatter ikke fremvisning af selve Ligklædet. For det sker kun ved særlige begivenheder. Næste gang er i dagene 10. april til 23. maj 2010.
Ligklædet og videnskaben
Hvad er dette stykke stof? Er det en god røverhistorie, altså et falsum? Eller er det virkeligt ligklædet fra Jesus Kristus? Selvom der er troende, som ikke er i tvivl, kan det være nødvendigt med skepsis. Man skal tænke med både hoved og hjerte. Derfor indvilgede Den katolske Kirke i 1988 i, at der blev foretaget en såkaldt Kulstof-14 undersøgelse af ligklædet. Resultatet er omtalt i Den store Danske Encyklopædi: Dateringen for tilblivelsen er i perioden 1260 – 1390. Her kunne beretningen være endt, men det gør den ikke. Tværtimod.
Få Kulstof-14 undersøgelser som den på ligklædet i 1988 har været genstand for så meget debat. Primært fordi Kulstof-14-metodens opfinder, kemikeren Libby modsatte sig en sådan undersøgelse af ligklædet. Det er nemlig vigtigt, at en effektiv Kulstof-14 prøve skal tages fra et hidtil uberørt og sterilt område. Det kan i sagens natur være svært på et stykke stof. Dels i kraft af dets egenskab og dels fordi det har været genstand for mange (snavsede) berøringer. Under ildebranden i Chambèry i 1532 blev det endvidere gennemvædet med samtidens vand. Før brandslukningen havde ligklædet været udsat for meget høje temperaturer i et tungt sølvskrin, hvori det dengang og indtil nyere tid blev opbevaret. En russisk forsker, Kouznetsov har i 1990´erne påvist hvordan temperaturer over 300 varmegrader betragteligt forrykker grundlaget for at tidsfæste ved Kulstof-14 metoden. Selvom en Kulstof-14 undersøgelse er et nyttigt værktøj, kunne noget tyde på, at det ikke i alle sammenhænge et skinbarligt og ædrueligt faktum.
Siden begyndelsen af 1900-tallet har der pågået en omsiggribende forskning omkring linnedstykket. Denne forskningsgren kaldes for ”sindologi”, og henviser til det græske ord sindone for ligklæde. Det er en samling af videnskaber som retsmedicin, mikrobiologi, teologi, anatomi, arkæologi, antropologi, botanik, ikonografi, radiologi, bibelsk eksegese, fysik, fotografi og mange flere. Videnskaberne samarbejder og videnskabsfolkene har forskellig religiøs baggrund. Ikke nødvendigvis som kristne, ligesom enkelte endda er agnostikere. Der er således ikke tale om en hermeneutisk cirkel – eller en anden form for en eventuel prædestineret konklusion, som forskningen bevæger sig i.
En schweizisk forsker og protestant, Frei-Sulzer arbejdede fra 1973 frem til sin død 1983 indgående på undersøgelser af pollen-materialet i ligklædet. Han sporede 58 forskellige pollen-arter, hvoraf 17 vokser i Frankrig og i Italien. 75% af de fundne pollen-arter forekommer i Palæstina, og er ligefrem typiske for Jerusalem og området omkring. Og så fandt Frei-Sulzer tre typer pollen, som kun findes ved Edessa, og endnu en, som kendes i Istanbul.
Den franske biolog og erklærede ateist, Delage foretog en sandsynlighedsberegning på sammenfaldet mellem Ligklædets og Bibelens vidnesbyrd. Han kom frem til, at sandsynligheden for mandspersonen på ligklædets billede ikke skulle være Jesus, var én til ti milliarder. Delages resultater skabte et røre på Videnskabernes Akademi i Paris, og man nægtede at trykke hans forskningsartikel i dets tidsskrift. Delage tog til genmæle: ”Jeg anerkender, at ingen af argumenterne i min undersøgelse udgør uigendrivelige beviser; ikke desto mindre er det nødvendigt at anerkende, at sammenfaldet af de forskellige argumenter udgør en så stor positiv sandsynlighed, at det nærmer sig et bevis. Problemet er, at religiøse hensyn har blandet sig i bedømmelsen af mine resultater… Hvis der havde været tale om hvilken som helst anden historisk person end Jesus Kristus, som fx en Achilleus eller en af faraonerne, havde ingen haft problemer med at anerkende resultaterne. I mit arbejde har jeg ikke taget nogen som helst religiøse hensyn… Jeg anerkender Jesus Kristus som en historisk person og forstår ikke, at der skal være personer, der finder det skandaløst, at der findes materielle vidnesbyrd om hans jordiske liv!”.
Ligklædet har det fortsat med at bevæge sindene. Er det et falsum? Er det ægte? Senest i sensommeren 2008 har en italiensk kemi-professor, Luigi Garlaschelli fremsat påstande om falsum som resultat af sit forskningsarbejde. Hans synspunkter er blevet afvist som værende mangelfulde. Fakta er, at diskussionerne fortsætter. For videnskaben bliver ligklædet et stadig større mysterium.
For troende er ligklædet i Torino et vigtigt minde om Jesus selv. Samtidig vokser interessen på mangeartede måder. I 1978 udkom der italienske frimærker med ligklædet som motiv. I 1998 fejrede paven messe i domkirken og i 2000 afholdtes samme sted en fælleskristlig højtidlighed med deltagelse af også metropolitten fra Den græsk-ortodokse Kirke i Italien.
Grib chancen - se Ligklædet i 2010
Man kan læse mere om Ligklædet i Torino på hjemmesiden www.sindone.org (engelsk og italiensk). Samme sted kan man også on-line bestille adgangsbilletter til 2010. (Billetsalg er åbnet i december). Har man ikke sikret sig billetter på forhånd, kan man på grund af den store interesse beklageligevis ikke forvente at få adgang, skrives der på hjemmesiden.
Den danske læge og protestant Niels Svensson, Maribo har oprettet en meget informativ og nøgtern hjemmeside www.ligklaedet.dk . Desuden har han udgivet bogen ”Det sande ansigt – Jesus og Ligklædet i Torino”, Gyldendal 2007. Endelig har emnet været behandlet i teologen Niels Christian Hvidts udgivelse ”Mirakler – møder mellem himmel og jord”, Gyldendal 2002.