Kirken
Eglise Danoise
154, Av. de La Colle, v. 8
06800 Cagnes s/ Mer
France
Tel : +33 (0)493290844
TVA: FR54483878500


Kirkekomiteen
Præsten
Vedtægter
Støt kirken
Om Kirken

Qui sommes nous
Statuts
Le conseil presbytéral
Le Pasteur
Læs kirkebladet
Kørselsvejledninger
Kirken i Beaulieu
Kirken i Cannes
Præsteboligen




D's VVS
Dansk Blikkenslager i Vence
Laver alt fra dryppende haner til nyt tag
20 års erfaring
Kontakt Dennis Heine
Frankrig: 06 12 36 52 66
Danmark: +45 26 13 57 87
Mail: d.heine@mail.dk




Dansk Tandlæge
på Côte d'Azur:
Erling Waage Beck
473, Route des Dolines
Villantipolis no. 8
06560 Sophia Antipolis
Tlf. +33 4 93 95 85 00

Psykolog
Anne-Marie Beck-Nielsen
La Coste, 238E,
Chemin de la Montagne
83440 Fayence
Tlf. +33 4 94 76 03 37

Dansk Tandlæge
Dr Thomas Simonsen
Tandlæge og Implantologie
11 rue Alexis Julien
06560 Valbonne
04 93 12 22 31
tsimonsen2004@yahoo.fr
Vedtægter
Danske Kirke i Sydfrankrig



Vedtægter

§ 1

Navn og hjemsted
1) Foreningens danske navn er Dansk Kirke i Sydfrankrig (D K S). Foreningens franske navn er Eglise Evangélique Luthérienne Danoise de la Côte d´Azur (E E L D C A). Den omtales herefter som kirken.

2) Kirken er stiftet i 1978 under navnet Dansk-Norsk Kirkekomité, siden Eglise Danoise et Norvégienne de Nice-Cote d´Azur og herefter Den Danske Kirke i Nice – Côte d´Azur.

3) Kirkens adresse er præstens kontoradresse i Frankrig, subsidiært kirkekomitéformandens privatadresse i Frankrig.

4) Kirken er underlagt de franske foreningslove af 1. juli 1901 og 9. december 1905 samt tilsluttet Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK).

5) Kirken har virke i området Provence-Alpes-Côte d´Azur samt fyrstendømmet Monaco.

6) Værneting er Nice.

§ 2 - Formål

Kirken har til formål at afholde gudstjenester og foretage kirkelige handlinger på evangelisk-luthersk bekendelsesgrundlag således som i Den danske Folkekirke. Desuden har kirken til formål at forestå andre former for kirkeligt arbejde og dertil knyttede aktiviteter.
Formålet er ikke-økonomisk.


§ 3 - Menighed og medlemsforhold

Menigheden består af medlemmer af kirken.
Enhver, som er døbt med den kristne dåb, som søger kirken, og som anerkender det grundlag, ud fra hvilket Den danske Folkekirke arbejder, hører til menigheden og betragtes som medlem heraf.
Medlemmer, der senest 31. december året før en generalforsamling har fast bopæl i Sydfrankrig, jvf. § 1 stk. 5, og er tilmeldt kirkens valgliste, betragtes som faste medlemmer med stemmeret til generalforsamling og valgbarhed.
Ingen medlemmer hæfter personligt for kirkens forpligtelser.


§ 4 - Økonomiske forhold

Kirkens regnskabsår er kalenderåret.
For kirkens forpligtelser hæfter alene dens formue.
Kirkens indtægter fremkommer gennem den årlige indsamling af bidrag hos menighedens medlemmer, ved kollekter, ved gaver, ved fondsgaver, ved arv og eventuelt ved afholdelse af overskudsgivende arrangementer.
Kirkens indtægter anvendes til kirkens drift og til eventuelle henlæggelser.
I henhold til den til enhver tid gældende aftale med DSUK bidrager kirken i videst muligt omfang til dækning af udgifter til den ansatte præst og andre udsendte medarbejdere. Kirkens formue må ikke anvendes til nogen privat fordeling til menighedens medlemmer.


§ 5 - Generalforsamling

Generalforsamlingen er kirkens højeste myndighed, idet bestemmelser fra DSUK, Den danske Folkekirke samt de franske foreningslove skal iagttages.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts eller i april måned.
Kirkekomiteen forestår indkaldelse til generalforsamling med mindst 21 dages varsel. Indkaldelse tilsendes faste medlemmer opført på valglisten.
Indkaldelsen skal indeholde angivelse af dagsorden, revideret regnskab for det afsluttede regnskabsår samt budget for det næste regnskabsår.
Generalforsamlingen ledes af en dirigent.

En generalforsamling kan kun træffe beslutninger i spørgsmål, der er optaget på dagsordenen. Ændringer under en generalforsamling af indkomne forslag kan ske med tilslutning af forslagsstilleren, hvis ændringer efter dirigentens skøn ikke forandrer forslagets ide og karakter. Modforslag eller ekstraforslag kan ikke fremsættes til afstemning.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være modtaget af præsten eller af kirkekomiteens formand inden udgangen af januar måned.
Afstemningsmetode fastsættes af dirigenten. Dog kan mindst fem tilstedeværende faste medlemmer forlange skriftlig afstemning.
Generalforsamlingen kan vedtage at yde et økonomisk bidrag til et formål, som har relevans for kirken, såfremt forslaget fremgår af dagsordenen.
Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter:


Valg af dirigent.
Beretning om kirkens arbejde i det forløbne år og fremlæggelse af planer for kirkens virke i det kommende år.
Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
Budgetgennemgang.
Valg af medlemmer til kirkekomiteen.
Valg af suppleanter til kirkekomiteen.
Valg af medlemmer til bestyrelsen af eventuelle særlige fonde
Valg af revisor.
Behandling af indkomne forslag.
Eventuelt.


Stemmeret og valgbarhed, jvf. § 3 stk. 3 har menighedens faste medlemmer, som er myndige. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde på generalforsamlingen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Alle afstemninger afgøres ved simpel stemmeflerhed, jvf. dog § 9 og § 10.
Stemmelighed medfører bortfald.


§ 6 - Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når kirkekomiteen finder det påkrævet, eller når mindst 20 faste medlemmer af menigheden overfor præsten eller kirkekomiteens formand fremsætter skriftlig begæring derom med angivelse af forhandlingsemne. I sidste tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest tre uger efter begæringens modtagelse.
Alle afstemningsregler er som ved ordinær generalforsamling, jvf. § 5.


§ 7 - Kirkekomite

Kirkekomiteen leder kirkens daglige arbejde til gavn for menighedens liv og vækst. Den består af højest 8 medlemmer foruden præsten, der er selvskreven som medlem.
Kirkekomiteen forestår udsendelsen af en publikation til medlemmer og til andre interesserede. Kirkekomiteen bestyrer desuden en elektronisk hjemmeside.
Medlemmer af kirkekomiteen samt to suppleanter vælges for to år ad gangen på generalforsamlingen, således at halvdelen afgår hvert år. Genvalg kan ske.
Kirkekomiteen konstituerer sig selv umiddelbart efter hver ordinær generalforsamling med formand, næstformand, sekretær, kasserer samt repræsentant til DSUKs repræsentantskab.
Kirkekomiteen fastsætter selv sin forretningsorden.
Kirken tegnes i juridiske og økonomiske anliggender af præsten, kirkekomitéformanden og yderligere et medlem af komiteen i forening. Kirkekomiteen kan meddele prokura i konkrete anliggender.
Ingen medlemmer af kirkekomiteen hæfter personligt for kirkens forpligtelser.
Køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræver godkendelse af DSUK.
På møderne træffes afgørelse efter simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Der føres protokol ved generalforsamlinger og kirkekomitemøder, protokollen er tilgængelig for alle medlemmer af kirken.
Referat fra generalforsamlingen offentliggøres senest tre måneder senere i kirkens publikation og/eller på dens hjemmeside.


§ 8 - Præstevalg

Ved valg af præst har kirkekomiteen indstillingsret. Udnævnelse foretages af DSUK på baggrund af kirkekomiteens indstilling. Det samme gælder for andre udsendte medarbejdere.
Løn til præst og til andre udsendte medarbejdere fastsættes og afregnes af DSUK, idet de ansatte til enhver tid er undergivet de sædvanlige bestemmelser, der gælder for DSUK´s medarbejdere.


§ 9 - Vedtægtsændringer

Ændringer af disse vedtægter kan foretages på en generalforsamling, når forslaget er på dagsordenen, og forslagets ordlyd er bekendtgjort mindst 30 dage før generalforsamlingen. Bekendtgørelse kan ske gennem kirkens publikation og/eller på kirkens elektroniske hjemmeside.
Vedtagelse kræver, at mindst 3/4 af de tilstedeværende faste medlemmer stemmer herfor.
Vedtægtsændringer skal godkendes af DSUK, før de får gyldighed.


§ 10 - Opløsning

Kirken kan opløses på en i dette øjemed indkaldt ekstraordinær generalforsamling, når mindst 2/3 af menighedens faste medlemmer er til stede, og 3/4 af de tilstedeværende faste medlemmer stemmer derfor.
I tilfælde af opløsning tilfalder eventuel formue og ejendele DSUK.


Nærværende vedtægter er vedtaget på den ordinære generalforsamling i Cannes d. 2. april 2006.
Kirkelig vejviser
Gudstjenester
Bryllupper
Dåb
Dødsfald
Konfirmander
Julebasar
Julelotteri
Kirkens bibliotek
Litteraturkredsen
Au Pair

Solen i Danmark
Solen står op:06:43
Solen går ned:19:50

Dansk læge på Côte d'Azur:

Dr. Charles Black

International Medical Centre
Centre Médical Tassy - RD 19
83440 Tourrettes (Var)
Tlf. +33 4 94 39 40 02
charles.black@imc-provence.com


DANSKE KIROPRAKTORER:

Dr. Frank Ferdinandsen
Dr. Kenny Nielsen

International Medical Centre
Centre Médical Tassy - RD 19
83440 Tourrettes (Var)
Tlf. +33 4 94 39 40 02
info@imc-provence.com





Alt malerarbejde udføres,
samt mindre renovations-
arbejder i forbindelse hermed.


Kontakt malermester
Erik Aas Jensen


Tlf. 0629665613
el. 0664141919

erikjensenpaint@yahoo.co.uk

Gerne henvendelse på email